Status — Juni 2022–10 nedslag
Nå. Jeg er tilbage på jobsøgermarkedet og derfor har jeg uendelig meget tid på min hånd. — Du finder man LinkedIn-profil lige her du -Derfor kommer der lige en opdatering på hvad der er op og ned i den estiske liga.
Hvis du sidder og tænker at du har læst nogle af de her ord før, så er den god nok — Jeg har kopieret en twitter-tråd og så har jeg skrevet en række uddybende kommentarer.
1 — Flora buldrer derud af. Det mest overraskende er egentlig at de har kunne fortsætte stimen, selv efter 3–4 profilafgange. Det har selvfølgelig hjulpet at man har fået Jonas Tamm. Det mest interessante bliver at se hvordan de håndtere Europa i år. Falder kadencen?
Noget tyder i hvert fald ikke på det — Men nu er Europa jo heller ikke gået i gang. Om det bliver til succes i Europa er svært at vurdere. Sidste år kom succesen på baggrund af at man kunne starte i CL, ryge ned i EL og så ryge i ECL — Hvor man havde fordelen af at være mester og samtidig også trak det ringeste hold, Shamrock Rovers.
Holdet er stort set identisk med sidste år. Der er få udskiftninger, omend er de der er foretaget store.
Maarten Kuusk er røget til Ungarn med stor succes, Matvei Igonen er røget til Polen og det samme er Rauno Sappinen. Ind er der kun kommet Jonas Tamm på en Ukraine-lejeaftale, og ellers har man taget konkurrenternes bedste spillere; Koskor og Jahviste i Tartu og Sapovalov i Legion. Det er ikke just spillere der får til at løbe koldt ned af ryggen i Europa. Bevares, Sapovalov har potentiale til at blive noget stort, men Koskor og Jahviste minder mest af alt om dengang om FCM hentede de bedste spillere i SJE.
Det ændrer dog ikke på at de landsholdsspillere man hentede sidste år er kommet i omdrejninger. Kallaste spiller godt, Ojamaa er fremragende og Zenjov er dominerende.
2 — Levadia er nærmest konkurrenter, men blev reelt udspillet i Tallinn-derbyet for et par uger siden. Man sigter efter Europa og har derfor skåret fedt fra og styrket bredden og toppen.
Oleksiy Khoblenko og Liliu er hentet til offensiven. Det samme er Vastsuk, som nåede en måned i Ukraine. Derudover har man hentet Pikk til forsvaret. Artem Shchedryi og Ainsalu til midtbanen.
Der er brug for det, da Levadia spiller knald/fald kampe om CL fra dag 1.
Derfor bliver det også spændende at se hvad holdet gør nu. Det er ikke nogen hemmelighed at holdet har styrket sig, men det er også nu at Levadia skal vaske div. europæiske skuffelser af sig. Det har nemlig været ringe de sidste par gange Levadia har spillet europæisk.
De sidste 10 år har man spillet Europæisk fodbold hver eneste sæson, men man har dog kun formået at slå: St. Jospeh (Gibraltar), HB Torshavn (Færøerne), La Fiorata (San Marino), Bala Town (Wales) og FC Šiauliai (Litauen og gået i opløsning). Samtidig er man blevet slået ud af: Dundalk x2, Cork City (Irland begge to), B36 (Færøerne), Stjarnan, Crusaders (Nordirland). Der er selvfølgelig også et stort nederlag til Sparta Prag og et nederlag til Slavia Prag, men det er underordnet.
Det er derfor nu at Levadia skal slå til og vise, ligesom Flora gjorde sidste år, at man kan spille op og over niveau. Flora viste nemlig mod både Legia og Omonia at man sagtens kunne drille de større drenge. Det mangler Levadia at vise. De kan dominere den hjemlige liga, men kan de dominere i Europa. De har pistolen for panden.
3 - Kalju er tilbage på rette spor. Jeg så dem mod Tartu og der så jeg et angrebsivrigt hold, der havde det svært på den sidste 1/3 men som til gengæld viste uhørt kynisme.
Welves bliver sjov at følge — det samme gør Alex Tamm som gav mig gratis billetter (non-bias)
Det er generelt positivt at se Tamm vise sig frem. Han har været længe undervejs og nu kommer frugterne. Han bliver nøglen hvis Kalju skal puste til gløderne i titelkampen.
4 - Paide. Pokaltitlen redder sæsonen — men så heller ikke. Voolaid er ikke træneren der kommer til at løse Paides evindelige problem; Man laver ALT for få point mod Tallinn Big 3. 42 point siden 2019 i 41 kampe, hovedparten er desuden hentet i 2020 og 2019. Det er for ringe. Og det er den kode som Paide skal løsne.
Deabeas har været fremragende. Han fungerer bedre som stjerne, end som Aniers højre hånd. Abdul Yusif og Kevor Palumets skal #sldk holde øje med.
At 2022 ikke bliver Paides år bliver dog reddet af at man har vundet pokalfinalen og dermed er sikret europæisk gruppespil. Det bliver et godt udstillingsvindue for Deabeas, Abdul, Piht og Ebrima Singhateh.
Det mest interessante ved Paide er at man har indgået et samarbejde med Gambianske Real De Banjul. Det er en klub som måske klinger lidt i danske ører — Både Bubacarr Sanneh og James Gomez (Horsens bedste spiller) kommer der fra. Det er altså en klub der kan levere.
Før samarbejdet trådte i kraft havde man hentet Alessana Jatta og Muhammed Sanneh, begge er blevet solgt videre til hhv. Viborg FF og Banik Ostrava for cirka 3 millioner samlet (af hvad mine kilder siger).
Efter samarbejdet er trådt i kraft har man hentet 3 spillere: Ebrima Singhateh, som allerede har lavet 5 mål, Bubacarr Tambedou som dominerer på 2. holdet og målmand Ebrima Jarju som har holdt 2 clean sheet. Alle 3 har fået “lange” kontrakter til slutningen af 2024. Det bliver spændende at følge.
Derudover bliver det spændende at se om man kan få penge for den tidligere topscorer; Edrisa Lubega, som ikke har haft nogen succes med sine 2 lejeophold.
5 - Kuressaare — Jeg elsker dem. De har gjort det umulige, de har bygget videre på en succes der var skabt på lånte spillere.
Sten Reinkort (estisk Pohl/Junker/Brock-Madsen) er årets overraskelse i hele ligaen. 7 mål so far — Flere mål end hele hans Flora-karriere og sidste sæson i Tartu — Til sammen.
Spillet er stadigvæk interessant at se på, fremadrettet og angrebsorienteret. Det der gør at Kuressaare ligger hvor de gør er, at de slår de hold de skal slå — og så laver de et overraskende pointhapseri fra de store 4.
Det er reelt imponerende at se hvordan det er lykkedes Kuressaare at gøre det umulige. Jeg mindes ikke at have set et tophold i nyere tid, som har leveret 2 år i streg på en så usikker strategi.
Derudover er det værd at bemærke at man har lejet Mattias Männilaan igen. Grundet skader har han dog ikke fået lov til at shine, bortset fra den kamp hvor han lavede hattrick. Hans lejekontrakt udløber desuden til slut-juni, så jeg regner ikke med at se ham i aktion igen.
6 - Narva er og bliver en svær størrelse at blive klog på. Før sæsonen hentede man et stærkt trænernavn, samt Denys Dedechko og Volodymyr Pryiomov som har hhv. Ukrainsk landskamp og +100 kampe i den ukrainske liga på CV’et — Men det har sku manglet noget.
Bevares. De 2 spillere er topscorer, men holdet mangler generelt kvalitet overall. Der er lidt for mange so-so spillere. Midtbane og kanter har bredde over kvalitet, centerforsvar mangler fart.
Det startede ellers godt, 12 point 7 kampe. Og nu nærmere man sig 7 nederlag i streg.
Elysee er stadig i klubben og er et eller andet stedet bliver et symbol på hvad der er godt og skidt i Narva. Det gode er at man har vist at man kan integrere spillere lang vejs fra. Det er immervæk noget distance mellem Elfenbenskysten og Øst-estland. Omvendt så er det også en spiller der markere niveauet i Narva. Han er fin nok, men så ikke mere.
7 - Tartu. Det bedste ved Tartu er at de har fået en træner, Miguel Santos, der giver 0 fucks og som kom med en 3 minutter lang rant mod dommeren på live-tv — magisk.
Derudover er der ikke så meget andet at sige. Holdet er stabiliseret under MS. Men holdet mangler lidt magi generelt. Matas, Välja og Tanel Tammik er spændende. Men ellers er det lidt meh… tbh.
De har selvfølgelig stadig Taijo Teniste, som stadig — på trods af at være absurd ringe i 2021 og 2022 — er aktuel på landsholdet. Det bliver en befrielse for både Tartu og landsholdet, den dag Michael Lilander for alvor tager skridtet op og bliver fast RB.
David Addy er derudover underholdende at følge. Fed type til kampe, der tager alle kampe med dommeren, indtil at dommeren svarer igen og så er alting godt igen. Meget underholdende.
8 — Kalev. What a fucking surprise. 4 uger før sæsonstart trækker Maardu da man ikke kan finde sponsorer og så bliver Kalev kastet for løverne. Det faktum at de ikke er dead-last er flot, fordi det hold er ikke gearet til Premium Liiga. Derfor er det heller ikke overraskende at det ikke kører så godt for Kalev. Det er dog imponerende at de ikke er blevet kørt ud af hver eneste kamp. Der er en kæmpe forskel på Meistriliiga og Esiliiga — og hvis man rykker op i første omgang, så er man på papiret heller ikke god nok til øverste niveau — Man har dog forsøgt at blive parat på rekordtid.
De har selvfølgelig hentet Hannes Anier (never forget #obdk), Foday Trawelly og Marek Kaljumäe, som skal give noget power og erfaring — Men ellers er det et hold der består af egne talenter, herunder Ramol Sillamaa, Sotsugov, Palutaja.
Af andre kan også nævnes Ioan Yakovlev, som er kendt i klubben i forvejen — Han har dog siden 2019 været på noget af en rejse i spanske sekunda-fodboldklubber. Her er det blevet til 5 ophold i 4 forskellige klubber og højeste niveau (På forhånd undskyld, hvis der er fejl) har været noget 4. division/oprykningsspil til 3. division. Interessant rejse — Det ændrer dog ikke på at han måske er det bedste indkøb der er foretaget med 4 assists.
Forsvaret er stadig hullet som en si, men det gør intet når man i ny og næ lige fedter en 1–0'er hjem og får 3 point. Af spændende tilføjelser til dette har man hentet ukrainske Valeriy Stepanenko, der kommer med noget x-factor og flair. Det ændrer dog ikke på at hans medspillere mangler erfaring og evne.
Det mest interessante ved Kalev er træneren Daniel Meijel. Udover at styre 1. holdet, er han også U19-træner og assistent træner på U21-holdet. Jeg mindes ikke at havde set lignende før. Jeg tror umiddelbart ikke han gør det af lyst, men nok nærmere fordi det er en nødvendighed, hvis holdet ikke skal kollapse fuldstændigt.
9 - Pärnu. Først var de rykket ned, så trak Viljandi sig og nu er de så ‘tilbage’. Ny træner, ingen dokumentarhold i røven og et forsvar der stadig er hullet som en si. Modsat Kalev har Pärnu haft god tid til at spille forsvaret sammen.
Jeg skal ærligt erkende at Pärnus kampe er dem jeg ser mindst. Bevares, de har en kæmpe fanbase, men holdet er profilfattigt og Dmitrijs Kalasnikovs’ ry som brandslukker midlertidigt så på standby. En god angriber og noget erfaring på midtbanen kunne løfte meget.
Derudover lider holdet måske også under at Dmitrijs Kalasnikovs er en taktisk fleksibel træner. Det er jo på mange måder en positiv dyd, men for at kunne lykkedes med dette kræver det et bedre hold og et hold der har en generel taktisk forståelse.
Hvis du, som læser, tænker dig om — Hvad har så kendetegnet de hold i Superligaen der altid har klaret frisag når det kommer til nedrykning. ET KLART KONCEPT — Horsens havde det under Bo Henriksen, SJE havde det før at Piatek-familien kom og Randers har det og det har givet dem top 6. Det klare koncept, skal ikke være den taktiske fleksibilitet, hvis det er sådan at man ikke mestrer nogen taktik.
10 - Legion. Højt at flyve — dybt at falde. Sidste år snakkede man om at man ville bryde lydmuren og blande sig i mesterskabskampen, så ramte virkeligheden og sponsorerne var ikke super friske alligevel. Det gik udover økonomien og så fik man -4 point. Det er egentlig imponerende. Der blev i ramme alvor sagt i 2021, at man ville udfordre Flora og Levadia. I sig selv en vild udtalelse, når man ikke har sit eget stadion og når man heller ikke for har bidt sig fast i ligaen.
De store økonomiske problemer har virkelig sat sine spor. Der var reel tvivl om hvem der var købt eller solgt før turneringsstart. Holdet er blevet 2 år yngre i gns og 5–6 profiler fattigere. Alle signings har i år været fra de andre holds U21-hold eller egnavl. Det bliver derfor med livrem og seler, hvis man vil overleve. Det siger også noget om hvilken hylde man skal vænne sig til. Sidste år kom der store estiske navne til holdet og i år må man nøjes med hvad der er fundet for let i andre klubber.
Man gør dog sit for at overleve. Denis Belov, med de fe’ solbriller, er stadig træner og gør sit. Modsat Kalev og Pärnu har Legion faktisk et forsvar der kan forsvarer og dette bliver nøglen til deres overlevelse.
Det er dog åbenlyst at nedrykkeren bliver dem der ikke får lukket sit forsvar af. Selvfølgelig kan Kalev jo godt tage en 1-målssejr hist og her, men det ændrer ikke på at de mange nederlag forfølger en — uanset hvem man er.