Kunsten at skabe en gangbar forretning

Sæsonen lakker mod enden — Flora bliver mester — Levadia andenplads og efter gårsdagens sejr over de nærmeste konkurrenter, Nõmme Kalju, står Paide med alletiders mulighed for at blive nr. 3 og få sin 3. medajle på 3 år. Egentlig meget godt gået — Notorisk set har medaljer været forbeholdt Tallinn-klubberne, men Paide er nu en del af en eksklusiv klub — Klubber uden for Tallinn der har hentet medaljer — der består af Narva Trans & Sillamäe Kalev.*

*Onde tunge, vil muligvis påpege at Paide spiller i Paide, men træner i Tallinn — men lad det nu ligge.

Dagens fokus bliver på transferstrategi som Levadia & Paide ligger for dagen. Paide kan nu med rette kalde sig for et tophold, mens at Levadia har været en fast del siden kongen var prins.

Hvorfor de 2?

Jo, begge repræsenterer 2 vidt forskellige transferstrategier — En klub køber etablerede spiller med de europa-penge de får ind, en anden har taget et risky-bet og det giver økonomisk afkast nu.

Levadia vs Paide

2022: 21,2 (0) — 20,9 (0)

2021: 26,8 (0) — 23,5 (1)

2022: 24,1 (1) — 22,4 (1)

2019: 24,6 (0) — 20,4 (5)

2018: 22,4 (8) — 20,9 (0)

Tallet in parentes er antallet af spillere fra eget akademi, som man har hentet op.

Tallene taler altså sit eget tydelige sprog, Paide henter markant yngre spillere, men giver det så bedre resultater?

Levadia vs Paide

2022: 2 vs 3

2021: 1 vs 3

2020: 3 vs 2

2019: 2 vs 4

2018: 2 vs 5

Ikke umiddelbart — Det er dog værd at nævne at Paide har været et sekunda-hold i ligaen i store dele af dens historie og at det først er efter 2018 at klubben har acceleret med deres nye transferstrategi.

Til gengæld har Paide formået at vokse sig større og større på en kombination af Europa-penge og salg. Og specielt salg er noget som Levadia ikke kan levere.

Transfermarkt er ubehjælpelig når det kommer til transfersummer i Estland. Derfor bør man mere kigge på hvem der smutter fra klubben på transfer til udenlandsk klub — og hvem får man penge for.

Baseret på hvad jeg hører så har Levadia solgt spillere for cirka 3 millioner danske kroner siden 2018 de største salg:

Frank Liivak — 50K euro — 2022

Bogdan Vastsuk — 100K euro — 2022

Marko Lipp — 20K — 2021

Kigger man på Levadia så har de i 2022 solgt spillere for små 6 millioner. Bevares lidt over halvdelen kom fra salget af Ebrima Singhateh — Men i samme periode er mit estimat at man har solgt spillere for 10–12 millioner. Jatta gav 1 million, Sanneh lidt mere da han blev lejet ud i første omgang, Samson Ilyede gav 300K, mens at udlejningerne af Piht, Lubega & Tur har givet 500k— derudover er der Vählja og Lilliander blevet solgt til Flora.

Der er med andre ord solgt spillere for markant flere penge — læg dertil at Paides største potentielle spillersalg:

Abdul Yusif, Kristjan Pelt, Kristofer Piht, Bubacarr Tambedou, Mechini Gomis, Sten Jakob Viidas, Robi Saarma

Har med — undtagelse af Abdul Yusif — udløb om 2 år. Der er altså god tid til at udvikle og sælge.

Sammenligner man med Levadia vurderer jeg at følgende spiller er de største salgsobjekter:

Karl Andre Vallner, Patrik Kristal, Rustam Soirov, Ernest Agyiri og Murad Velijev

Vallner & Agyiri har udløb til jul og fylder 25 i 2023, Kristal ligeså men han er 14 og forlænger nok & Soirov har ikke fået meget spilletid i år. Murad Velijev har kontrakt til 2024 og er lige kommet på Aserbadjains U21-landshold og er først nu begyndt at spille fast.

De resterende spillere der kunne sælges er enten for gamle eller for ringe. Mest det første. Gns. aldern i truppen er 27 år og klar og 1,5 højere end det nærmeste hold.

Så hvordan kan Levadia så genere penge? Svaret er simpelt: Europa-kampe.

Det opfølgende spørgsmål vil så være: Så hvordan går det der?

Og svaret vil være: Røv og fucking nøgler.

Der er noget tragikomisk over at efter flere år med ringe resultater i Europa, leverer Flora Tallinn det umulige og kommer i ECL-gruppespil og gør det rigtig godt, så godt at de lidt mister fokus i ligaen og Levadia tager mesterskabet. De mange dårlige år i Europa betyder at man skal Pre-CL-Kvalrunde-spil. Her bliver man kørt ud på og røv og albuer og TABER 6–1 TIL VIKINGUR FRA ISLAND. Imponerende nok kom man foran 1–0 på straffe efter 5 minutter.

Men Frederik, det er jo blot én kamp. Hvad med i en historisk kontekst?

Jo ser du, der går det også af helvedes til:

Om så Levadia fik penge for det, så kan de ikke levere en overraskelse eller et tilnærmelsesvis godkendt resultat. Siden 2011 har man leveret 2 resultater der kan kaldes en overraskelse, sejr over Slavia Prag og uafgjort mod Sparta Prag. Skal man fluekneppe, så kan man også tillade sig at fratrække Sparta Prag kampen da de havde vundet den første kamp 7–0. Ud fra den betragtning har man leveret 1 resultat der kan kaldes en overraskelse. Derudover er det blevet til lutter skuffelser, hvor specielt den gedigne røvfuld til Vikingur nærmest var kronen på værket.

Paides europæiske historik er noget kortere — men allerede nu har de leveret mere end hvad Levadia har leveret de sidste 6–7–8 år.

Læg der til at Anderlecht-kampene var noget der aftvang respekt fra belgiske medier efterfølgende.

Derudover målt i coefficient-point så har Paide leveret markant bedre end Levadia. Pt. har Levadia 6 coef. point mens at Paide ligger på 4.

Begge hold er sikret europæisk til næste år. Paide har vundet pokalen og bronze-medaljen som de står til at vinde derfor blot være en ekstra guffer. Levadia indtræder i ECL og det samme gør Paide også. Jeg er stadig i tvivl om hvorvidt at Estland har udstået deres straf og får lov til at have 4 hold med. I dette tilfælde vil det blive Nõmme Kalju. Et hold som over en 10-årig periode også har leveret bedre end Levadia målt i coef. point. 8.250 har Levadia indtjent. 6.500 har Nomme Kalju indtjent, men samtidig har de også været markant mindre i Europa. OBS: Mura-kampen var en vaskeægte corona-kamp. Nomme måtte stille med nærmest helt U19-hold.

Hvor vil jeg så hen med det her? Godt spørgsmål.

Min konklusion må være at Levadia er virkelig på røven. Der skal i den grad leveres i Europa til sommer, hvis ikke at økonomien skal krakelere fuldstændig i jagten på et mesterskab.

Omvendt må man også tage hatten af for Paide — de har taget det lange seje træk og det har givet dem et vildt pay-off. Derudover har det også sikret dem en aftale med Real De Banjul fra Gambia. Et samarbejde der har kørt et par sæsoner og som har sikret dem de største økonomiske afkast.

Well done Paide.