Fra arkivet: DERFOR SKABER DETTE BILLEDE VOLDSOMT DEBAT I ESTISK FODBOLD!

I 2022 mellem jul og nytår blev dette billede slået op på Instagram af den russiske landstræner Valery Karpin. Det har skabt voldsomt debat og je vil forsøge at forklare hvorfor.

På billedet er de aktive landsholdsspillere Konstantin Vassiljev og Sergei Zenjov, samt de tidligere Sergei Pareiko, Artur Kotenko, Andres Oper, Dmitri Kruglov, Igor Morozov, Aleksandr Dmitrijev og Yevgeni Novikov. I alt 738 kampe fordelt på 9 spillere — samt topscorer Andres Oper.

Altså en stor del af de mest prominente navne i estisk landsholdshistorie. Og så er der Valery Karpin.

Valery Karpin er født i den estiske grænseby Narva, dengang Sovjetunionen stadig eksisterede. Og med Ruslands invasion af Ukraine prikker dette billede til en betændt diskussion i Estland — Nemlig estere vs russere.

Det bør dog ikke komme som nogen overraskelse, at Valery Karpin er i vælten igen for sin gøren og laden. Han er nemlig det man velkalde for lettere kontroversiel — og har været det flere gange. Han er tildelt estisk pas ved fødsel, opgav det dernæst, men tog det tilbage i 2003 da det ifølge ham selv ville gøre det nemmere at rejse i EU.

Det i sig selv er noget kontroversielt. Og det bliver ikke mindre kontroversielt, da han i 2014 i forbindelse med sit trænerjob hos RCD Mallorca giver et interview.

Et interview hvor han siger nogle ret (for estere) provokerende ting:

  1. Han nævner at han er født i Sovjetunionen, ikke Estland.
  2. Han omtaler Estland som en tidl. føderal republik.

Og siger undervejs følgende:

“Jeg føler mig fuldstændig sovjetisk. Hvis jeg tager til for eksempel Ukraine, Estland, Litauen eller Georgien, som alle tidligere sovjetrepublikker, er det som at tage til Rusland. Der tales stadig russisk, alle forstår dig. For mig er det stadigvæk ét land, Sovjetunionen”

Udover dette roste han Putin, annekteringen af Krim samt at han savnede det gamle Sovjetunionen.

I forbindelse med invasionen af Ukraine, udtalte Karpin også at fodbold skulle fortsætte, da sport forbinder os og at han snart troede der ville komme fred.

Han nævnte dog ikke hvad fred indebar, men baseret på tidligere udtalelser kan man godt lægge 2 og 2 sammen.

Et par voldsomt kontroversielle udtalelser, der har gjort ham til forhadt og omdiskuteret skikkelse i Estland.

Udover det åbenlyse — hvorfor er det så kontroversielt?

Debatten om estere vs russer, har eksisteret siden Sovjetunionens kollaps. Der bor 1.3 millioner i Estland. 300.000 af dem er Russere. Det er altså en voldsomt stor del af befolkning der er russere. Derudover taler cirka 60% af alle borgere i Estland russisk.

Selvom der har været en vis harmoni mellem Russere og Estere i Estland, har det været et svært emne at diskutere:

— Hvor meget hensyn man skal tage til russerne i Estland?
— Hvor meget russisk skal den estere lære i skolen?

Det er grundlæggende en diskussion om national identitet.

Antallet af russere der bliver født i Estland er faldende, og reduceret med til en tredjedel.

Ikke overraskende fordømmer Estland invasionen af Ukraine og har også stemt for at Rusland skal identificeres som en terrorstat efterfølgende. Der bliver skabt en konflikt mellem de herboende russere, som stadig har Rusland i hjertet og Estland.

For der er nemlig en vis del russere i Estland, der får deres information fra RussiaToday og derfor stiller sig på Vladimir Putins side. Og hvad skal man gøre med dem? Fordi de kan som sådan ikke udvises af landet, hvis de blot er passive.

Uanset hvad, så prikker billedet til diskussionen igen. Kan man tillade sig at være offentligt venner med en der elsker Putin så meget? Hvad siger det om Konstantin Vassiljev og Sergej Zenjov — og hvor står de i det hele? Og hvad med de tidligere legender?

--

--