Back to square one med Levadia Tallinn
En ny sæson venter og der er nu cirka en måneds penge til at Premium Liiga 2023 begynder.
Alle hold er i opstarts-mode, og det samme gælder selvfølgelig også Levadia Tallinn.
2022 var ret kaotisk. Man havde 4 trænerskift og 5 forskellige cheftrænere, blev pinlig ydmyget i CL-kval af Vikingur med 6–1 og dernæst måtte man se slået af Hibernians FC fra Malta, som slet ikke var i gang med deres sæson på daværende tidspunkt. Slutteligt var der ufatteligt meget kaos på de indre linjer og flere nøglepersoner sagde op og flere og flere spillere fra truppen søgte aktivt væk (og kom væk).
Nu er det så 2023. Man har noget overraskende hentet Valencia legenden Curro Torres til klubben som træner og samtidig har man sagt farvel til stort set hele holdet. Truppen er pt. på 21 spillere, men med undtagelse af 4 spillere, så er alle spillere hentet efter d. 1. juli og af 17 spillere der er hentet efter d. 1. juli er 15 kommet til efter d. 1 januar.
Det kan lyde voldsomt — og det er det også.
Normalt er det kun mindre klubber i Estland der har så stor en turnover af spillere i transfervinduerne.
Levadia har også været kendt for at hente ‘store navne’ til klubben — og med store navne er det spillere som har spillet på markant højere niveau end den estiske liga. Forestil dig at Troels Kløve kom til svensk 2. division, han ville være klart den bedste spiller på papireret, men det er ikke sikkert at han ville kunne levere på banen. Det er sådan Levadia har hentet spillere de sidste par år.
Liliu, Manucho, Maximiliano Uggè, Yuriy Kolomoets, Zurab Ochigava, Yevgen Budnik og Zakaria Beglarishvili er gode eksempler på dette.
Nogle gange virker det — Zaka og Budnik er gode eksempler på dette — andre gange fejler det fatalt og den liste er blevet længere og længere med årene.
Noget tyder dog på at man er i gang med anden retning i dette vindue.
Curro Torres er kommet til og det virker til — udefra set — at han har fået nøglerne til klubben og kan bestemme ret meget.
Kigger man på alderen på transfers ind vs ud, så lander gns. alderen på 21.9 år, mens at gns. alderen på spillere ud af klubben er 26.8 — og ja Artur Kotenko på 41 år er en outlier, men der er trods alt 12 spillere på 28 år eller ældre, hvor 8 af dem er 30 år eller ældre, som er smuttet fra klubben.
Torres virker til at være en klog mand, baseret på dette års transfers. Han ved godt at hvis der er et stort turnover, så skal man først og fremmest arbejde med relationer.
Jeg er sikker på at Levadia kunne hente bedre spillere udefra — men nu skal der opbygges et nyt hold. Derfor er man gået mere efter interne transfers. 11 spillere er hentet i andre estiske klubber eller er gamle kendinge. Man har f.eks. kløgtigt nok hentet Edgar Tur i Paide, Yakolev i Kalev og Michael Schjønning-Larsen i Kuressaare. 3 stærke solide tilføjelser. De kender ligaen og har et kendskab til hinanden. Derudover har man hentet Ainsalu tilbage fra Holland, givet Henri Välja en chance til og hentet erfarne Zakarlyuka i Narva.
Man gør derfor sit for at få skabt en kerne af spillere der kender ligaen, har hørt om hinanden og som — i tidligere tilfælde — har spillet på hold med hinanden. Välja kender Tur fra Paide. MSL kender Välja fra ungdomslandshold, Yakovlev og Zakarlyuka fra Narva, Tur og Ainsalu fra ungdomslandshold.
Derfor nogle interne og sociale relationer der er på plads. Relationer der forhåbentlig gør det muligt at integrere og spilllere som;
- Heitor, Brasilien
- Bourama Fomba, Mali
- Vuk Latinovich, USA/Serbien
- Ilya Markovskyi, Ukraine/Israel
- Felipe Felicio, Brasilien.
Er det nok til at kæmpe med om mesterskab? Njah. Men det er godt udgangspunkt.
I min optik skal der 2–3 stærke navne til toppen og yderlig 2 til bredden før jeg for alvor tror på at Levadia Tallinn kan være reel mesterskabskonkurrent.
Men ret skal være ret. Levadia er på rette vej. Hvis altså de kan få det til at spille og efter sidste efterårs kaotiske tider, så skal der heller ikke meget til for at imponere mig.